
Træner forsvarer Kasper Dolberg: Han får ikke nok støtte
Det kører ikke for belgiske Anderlecht for tiden.

Anderlecht slider med tingene i øjeblikket.
Den belgiske storklub har indledt mesterskabsspillet i den belgiske Jupiler Pro League med tre nederlag på stribe, og det har fået folk til at rette øjnene mod blandt andet danske Kasper Dolberg.
Den danske landsholdsspiller er netop tilbagevendt fra en skade, men har i de seneste tre kampe været i spil, dog ugen mål.
Men står det til holdets cheftræner, Besnik Hasi, skal kritikken ikke rettes mod Kasper Dolberg eller offensiv-kollegaen Thorgan Hazard, der ligeledes er blevet kritiseret.
– Jeg taler meget med dem [Dolberg og Hazard]. De er begge to vendt tilbage efter skader, og alle ved, at det tager tid at finde tilbage til sit bedste niveau.
– Og for at være ærlig: Kasper Dolberg ender i for få brugbare angreb. Kvaliteten af vores forarbejde skal være meget bedre, siger Besnik Hasi til Het Belang van Limburg.

Kasper Dolberg var ellers i fin målform inden sin skadespause.
Den danske angriber har i denne sæson bidraget med 14 mål i 25 kampe for Anderlecht.
Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til.
Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:
