Wolfsburg-dansker ramt af skade før møde med Bo Henriksen og Mainz Foto: Sofus Lykke Christensen

Wolfsburg-dansker ramt af skade før møde med Bo Henriksen og Mainz

Skaden skete til torsdagens træning, oplyser Wolfsburgs cheftræner.

Mads Roerslev varmer op for det danske landshold.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Wolfsburg råder over fire danskere, men når Mainz 05 og Bo Henriksen venter på lørdag i Bundesligaen, kan det blive med en decimeret antal danskere i truppen.

Mads Roerslev er nemlig løbet ind i en forstrækning og trak sig derfor fra torsdagens træning. Det oplyser klubbens cheftræner, Ralph Hasenhüttl, på torsdagens pressemøde.

Roerslev er havnet på bænken i Wolfsburg efter vinterens ankomst fra Brentford.

Wolfsburgs træner fortæller også, at den tidligere F.C. København-spiller Denis Vavro er tvivlsom til opgøret.

– Denis Vavro har taget et skridt tilbage, fordi han igen har problemer med låret. Jeg håber, han kan træne igen på fredag, udtaler Hasenhüttl.

Foruden Mads Roerslev råder Wolfsburg også over danskerne Jonas Wind, Andreas Skov-Olsen og Joakim Mæhle.

Kampen mod Mainz fløjtes op lørdag klokken 15:30.

Mest populære

Notifications

Notifikationer