
Deltog ikke i AGF-træning: Hvis han ikke er med, bliver jeg overrasket
Uwe Rösler forventer at have offensivspilleren til rådighed mod FC Midtjylland.

AGF tager i weekenden mod FC Midtjylland på Ceres Park Vejlby.
Op til opgøret har Uwe Rösler dog haft flere skadesproblemer at holde øje med.
Ved torsdagens træning var Youssouph Badji ikke med, da holdet trænede på Fredensvang.
Men den tyske træner har en klar forventning om, at senegaleseren bliver klar til søndagens Superliga-brag.
– Han [Youssouph Badji] har haft lidt problemer med lysken, men jeg forventer ikke, at det vil være et stort problem for ham.
– Jeg vil være overraskedet, hvis han ikke er klar til kampen mod FC Midtjylland. Hans fravær til træning handlede mere om forsigtighed, siger Uwe Rösler til Campo og den øvrigt fremmødte presse ved torsdagens træning.
Udover Youssouph Badji har AGF holdets store profil Mikael Anderson også haft problemer med en skade i hofteregionen.
I sidste weekends nederlag til Brøndby IF blev det kun til 19 minutter for den islandske landsholdsspiller, og selvom han trænede fuldt med i torsdagens træningspas, er han ikke selvskrevet til holdet, fortæller Uwe Rösler.
– Jeg har ikke taget en beslutning endnu [Om Mikael Anderson starter mod FC Midtjylland]. Det mener jeg, siger Uwe Rösler om Mikael Anderson.

Tyske Michael Akoto har ligeledes siddet ude i de seneste uger, og Rösler fortæller, at han fortsat ikke er klar til at spille i øjeblikket.
AGF og FC Midtjylland spiller søndag eftermiddag klokken 16.00.
