Skuffet FCM-chef: Most med egne midler Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Skuffet FCM-chef: Most med egne midler

FC Midtjylland var ikke skarpe nok på Randers’ dødbolde, og det var cheftræner Thomas Thomasberg ikke tilfreds med.

Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland plejer selv at være gode på dødbolde.

Men i dag var det Randers FC, der fik det største udbytte af lige præcis dét.

To mål af Wessel Dammers efter hjørnespark sikrede Randers en 2-1-sejr over guldaspiranterne fra FC Midtjylland, og det var FCM-cheftræner Thomas Thomasberg ikke tilfreds med.

- Det er ikke det niveau, vi skal være på. Vi bliver i princippet most med egne midler på dødbolde og fysisk.

- De var mere klar til det, der ventede, end vi var, og det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende eller godt nok. Utilfredsheden kan vi kun takke os selv for, siger Thomas Thomasberg til Viaplay efter opgøret.

FC Midtjylland tabte guldterræn, da Randers brød stime

Med nederlaget taber FC Midtjylland terræn i toppen af Superligaen, hvor F.C. København på søndag kan overhale ulvene med en sejr.

Oliver Sørensen stod for FC Midtjyllands eneste mål.

Mest læste

Notifications

Notifikationer