OB er klar på at arrangere målmandskursus til landets eksperter – TV 2 deltager Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB er klar på at arrangere målmandskursus til landets eksperter – TV 2 deltager

OB’s målmand imødekommer nu Carsten Werges opfordring og lancerer et målmandskursus for eksperter.

Grafik med Martin Hansen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB er klar til at arrangere et målmandskursus til landets eksperter.

Det oplyser den fynske klub til Campo i kølvandet på opfodringen fra TV 2's fodboldredaktør, Carsten Werge, der mandag svarede igen på en kritik fra OB's målmand, Martin Hansen.

Hansen havde kritiseret landets "såkaldte eksperter" på LinkedIn for deres manglende viden om målmandsfaget, og han opfordrede eksperterne til at tage på målmandskursus.

Det var en kritik, som TV 2's fodboldredaktør, Carsten Werge, anerkendte overfor Campo, og Werge var hurtigt til at sende en opfordring tilbage til Hansen:

- Hvis Martin Hansen har lyst til at lave et kursus for vores eksperter, så ville jeg på stedet sige ja tak.

Og det har målmanden lyst til.

OB oplyser nu til Campo, at Martin Hansen og klubbens mangeårige målmandstræner, Lars Bjerring, er klar på at invitere til målmandsdag for eksperterne.

Hansen, Bjerring og klubben vil sætte sig sammen internt og lægge en plan, oplyser OB, som bemærker, at arrangementet nok først vil blive afviklet i sommerperioden frem mod den nye sæson.

Og udsigten til et målmandskursus i OB glæder Carsten Werge, da Campo overleverede ham nyheden.

OBs målmand Martin Hansen under superligakampen mellem OB og AGF i Odense søndag den 20. august 2023.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det lyder dejligt, var Werges umiddelbare reaktion.

Werge fortæller, at har været i kontakt med Martin Hansen på LinkedIn efter det kritiske opslag fra målmanden, og fodboldredaktøren glæder sig over den velvillighed, som Martin Hansen har udvist.

- Jeg synes, det er fedt, at der er nogen, der agerer og er proaktive, og det synes jeg, han har været her, den gode OB-målmand. Vi er ikke en redaktion hvor vi tror, at det hele bare er perfekt. Det ligger langt fra vores almindelige tankegang.

- Og når det ovenikøbet kan blive i Odense, hvor vi har vores redaktion, så er det jo fint. Jeg skal lige have det til at passe ind i vores hverdag i Odense, men det vil da være dumt ikke at tage imod et fint tilbud.

Nu trækker du vel ikke i land?

- Nej nej, det gør jeg da ikke. Det ligger ikke i min natur, griner Werge, som ikke selv regner med at deltage på målmandskurset.

Martin Hansens kritik på LinkedIn

Martin Hansen rejste sin kritik målmandsfagligheden hos landets eksperter i et opslag på LinkedIn. Her er de væsentligste citater.

- Nej, det har jeg ikke så meget brug for. Selvfølgelig skal jeg med ud og se, hvad de laver, men jeg regner ikke med, at jeg skal sidde med på skolebænken. Det kan jeg gøre, når jeg skal på plejehjem, lyder det muntert fra Werge.

Campo vil opdaterer, når der er nyt om en dato for målmandsarrangementet.

TV 2 anerkender kritik fra OB-målmand – og sender bolden retur

Mest læste

Notifications

Notifikationer