
Osasuna vil have Barca taberdømt: Har brugt ulovlig spiller
Osasunas 3-0 nederlag har fået et efterspil udenfor kridtstregerne.

Kampen mellem FC Barcelona og Osasuna er ikke afgjort endnu.
Den udsatte kamp blev ellers vundet med en overbevisende 3-0 sejr af catalonierne, og så skulle man synes, at diskussionerne om kampen ville lægge sig.
Men Osasuna vil have Barcelona taberdømt, fordi de, ifølge klubben, har brugt en spiller ulovligt.
Baskerne mener nemlig, at FC Barcelona har gjort ulovlig brug af forsvarsgeneralen Inigo Martinez, der spillede hele kampen i Barcas midterforsvar.
Ifølge klubbens officielle meddelelse er det i strid med FIFA’s regler for landsholdsdeltagelse for spillere.

Således faldt kampen bare fire dage efter, at landsholdsterminen var sluttet. Osasuna påpeger, at FIFA’s regler tilsiger, at spillere, der melder afbud til landsholdskampe grundet skade, ikke må spilles af klubben før efter fem dage.
Inigo Martinez meldte afbud til det spanske landsholds to kampe mod Holland i Nations League med en knæskade.
Skulle det lykkes Osasuna at få medhold i sin klage af det spanske fodboldforbund, så vil det betyde, at Barcelona bliver reduceret med tre point, og derved ikke længere ligger nummer ét i LaLiga.