Ungdomslandshold

Frankrig spænder ben for U17-landsholdets EM-drømme

Drømmen om en dansk billet til EM er forduftet, da Danmark tabte til Frankrig.

Foto: DBU

Det danske U17-landsholds håb om at komme med til sommerens EM-slutrunde i Albanien er bristet.

Efter en flot sejr på 3-1 over Grækenland i første kamp i kvalifikation, kom de danske talenter for alvor ned på jorden igen med et nederlag på 1-4 mod Frankrig.

Dermed kan de danske talenter ikke længere nå at komme med til EM-slutrunden, da Frankrig er bedre indbyrdes.

De franske teenagere var allerede foran med 2-0, inden den første halve time var overstået. Kort efter 2-0-scoring kunne Brøndby-talentet og U17-anfører Ali Al-Najar dog spille BIF-kollegaen Jacob Ambæk fri til en reducering.

Foto: DBU

Men da franskmændene både fik udbygget føringen til 3-1 og 4-1 blev det et klart nederlag til danskerne.

Den sidste kamp i EM-kvalifikationen mod Finland bliver spillet tirsdag den 25. marts.

U17-landstræner ser stort lys i BIF-talent: Gode forudsætninger

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P