Premier League

Topdommer i skammekrogen efter overset rødt kort

Michael Oliver har ikke fået en dommertjans i den 28. spillerunde i Premier League.

Michael Oliver ser på VAR-skærmen.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Når bolden ruller i weekendens runde i Premier League, bliver det uden dommer Michael Oliver.

Michael Oliver overså et klokkeklart rødt kort, da Millwall keeperen Liam Roberts, sparkede Crystal Palace angriberen Jean-Philippe Mateta i hovedet. Det skete i lørdagens FA Cup-opgør mellem de to hold.

Tacklingen var så alvorlig, at den franske angriber blev båret fra banen med ilt og senere fik 25 sting efter den vilde tackling.

Den engelske topdommer er efterfølgende blevet kritiseret af den tidligere Premier League dommer Keith Hackett, som ikke forstår Micheal Olivers håndtering af situationen.

– Det er rystende, at Michael Oliver var nødt til at stole på VAR for at udvise spilleren. Det behøvede ikke et ekstra kig, det var forfærdeligt.

– Jeg bliver nødt til at stille spørgsmålet, hvordan kan en af verdens bedste dommere ikke give et rødt kort med det samme? Det er en no-brainer, siger Keith Hackett til Football Insider 247.

Michael Oliver ser på VAR-skærmen.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Micheal Oliver er dog ikke helt ude i kulden.

Han styrer nemlig fløjten når Bayern München og Bayer Leverkussen tørner sammen i Champions League onsdag aften.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P