
Real Madrid runder historisk antal kampe mod lokalrivalen
Real Madrid spiller tirsdag sin kamp nummer 500 i Champions League.

Hvis man skal nævne én klub i forbindelse med Champions League, vil svaret nok være det samme for de fleste: Real Madrid.
Den spanske kongeklub har domineret i turneringen lige siden tidernes morgen.
Også på den anden side af årtusindeskiftet har Real Madrid triumferet igen og igen i verdens mest prestigefulde turnering for klubhold.
Tirsdag aften skriver den spanske hovedstadsklub atter historie i Champions League.
Der spiller man nemlig klubbens kamp nummer 500 i den bedste europæiske turnering, også tidligere kendt som European Cup.
Real Madrid er den første klub i historien til at runde 500 kampe i turneringen.
Samtidig er det mod ingen ringere end lokalrivalen Atletico Madrid, som slår vejen forbi Santiago Bernabeu.
Bayern München har næstflest kampe med 404. FC Barcelona indtager tredjepladsen med 357 kampe.
Foruden at have spillet flest kampe i Champions League/European Cup, er Real Madrid også den klub med flest sejre i turneringen (301).
Det er også den klub, der har deltaget i turneringen og spillet sig videre fra gruppespillet flest gange.
Real Madrid har ligeledes vundet turneringen flest gange af alle med 15 triumfer, ligesom man er den mest scorende klub med 1.101 mål.
Tirsdagens historiske kamp fløjtes i gang i Madrid klokken 21.00.