Major League Soccer

Mascherano er stolt efter sejr under “inhumane” forhold

Den argentinske cheftræner brød sig bestemt ikke om kulden.

Javier Mascherano på et pressemøde for Inter Miami.
Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix

Natten til torsdag dansk tid ramlede Sporting Kansas City og Inter Miami sammen i Champions Cup.

Egentlig skulle kampen være afviklet 24 timer før, men varslinger om stormvejr og voldsomt snefald fik opgøret udsat.

Men selvom stormvejr og snemængder udeblev, var det stadig en kold omgang, da kampen endeligt blev afviklet.

Derfor er Inter Miami-cheftræner Javier Mascherano også ekstra stolt over, at det endte med en 0-1-sejr i det, han mener var “inhumane forhold”.

– Jeg er virkelig stolt, for jeg mener, at det er umuligt at spille under de forhold.

– Det er umenneskeligt, du ved, så jeg er virkelig stolt, for de gav mig 100 procent på intensiteten og spillede med en masse attitude. Så vi er virkelig glade, siger han ifølge ESPN.

Da kampen blev fløjtet i gang klokken 19.00 lokal tid var der fem grader fahrenheit. Det svarer til minus 15 grader celsius.

Ved pausen var temperatuen faldet yderligere og på grund af blæst føltes kulden på det tidspunkt som minus 22 grader celsius.

Lionel Messi scorede opgørets eneste mål efter pausen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P