FA Cup

Dorgu pillet ud i pausen: Hvad skal han i United?

Campos fodboldekspert forstår ikke udskiftningen af den danske landsholdsspiller, som blev taget ud efter 45 minutter i aftenens opgør mod Leicester.

En misfornøjet Dorgu i sin debut
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

De danske klaphatte og flag var taget frem, da Manchester United offentliggjorde sin startopstilling mod Leicester i FA Cuppen.

Danske Patrick Dorgu var efter blot fem dage i klubben at finde i hjemmeholdets startopstilling.

Men fornøjelsen var kort. Dorgu blev nemlig taget ud i pausen, hvilket Campos fodboldekspert, Flemming Toft, er kritisk overfor.

– Stakkels Patrick Dorgu. Hvad f….. skal han i Manchester United. Sådan har man lyst til at sige efter cup-kampen mod Leicester. Eller rettere efter en halvleg, indleder Flemming Toft.

En misfornøjet Dorgu i sin debut
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

I samme ombæring går Campos fodboldekspert i kødet på Ruben Amorim, som generelt har været begejstret over transferen af Dorgu.

– “Jeg mangler en venstre kant – jeg køber Dorgu”, sagt af manager Ruben Amorim. Så placerede han den 20-årige dansker på højre kant – og hev ham ud i pausen. Det var en pæn debut, ingen personlige fejl, fik vist sit antrit og sin ro på bolden.

United kom bagud kort før pausefløjtet, dog mener Flemming Toft, at der ikke var grundlag for at gøre Dorgu til syndebukken og pille ham ud til fordel for Alejandro Garnacho.

– Det var ikke en “Man of the Match” – præstation, men dem var der absolut ingen af i United. En bedømmelse efter 45 minutter – det gav ingen mening.

– Tilbage står, at United er videre, at de havde en bedre anden halvleg, at Rasmus Højlund ikke havde en afslutning mod mål og at man stadig undres over holdet fra Old Trafford, konstaterer Campos fodboldekspert.

Kampen mellem United og Leicester står i skrivende stund uafgjort.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P