Tidligere OB’er forlader Fehérvár før tid
Kasper Larsen stopper i Fehérvár, skriver han Instagram.
Kasper Larsen forlader Fehérvár før tid.
Aftalen stod til at udløbe til sommer, men nu forlader den 32-årige dansker altså den ungarske klub før tid.
Det meddeler han på Instagram tirsdag.
– Jeg har besluttet at bryde min aftale med Fehérvár. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, staben, fansene og klubben for de sidste to og et halvt år.
– Nu ser jeg fremad og er spændt på at se, hvad der bliver det næste kapitel, skriver Larsen i et opslag.
Kasper Larsen var i første omgang udlejet til Fehérvár fra OB, men skiftede senere på en permanent aftale.
Han nåede 36 kampe i klubben.