International Fodbold

Garcia og Hazard vil have Courtois tilbage på landsholdet

Rudi Garcia er netop blevet ansat som Belgiens landstræner, og han vil allerede nu gå i gang.

Rudi Garcia præsenteres på et pressemøde som ny landstræner for Belgien.
Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Ny landstræner, ny start.

Sådan håber man i det nytiltrådte landstrænerteam i Belgien, at Thibaut Courtois ser på tingene.

I hvert fald vil man forsøge at hente den bundrutinerede superstjerne-keeper tilbage på det belgiske landshold.

– Vi er rimelig godt dækket ind i målet, men selvfølgelig vil det være godt at have verdens bedste målvogter. Der er positive tegn, siger landstræner Rudi Garcia ifølge Mundo Deportivo.

Courtois har været væk fra det belgiske landshold, siden han ragede uklar med den tidligere landstræner, Domenico Tedesco.

Derefter valgte keeperen at indstille landsholdskarrieren, men der var ikke noget om, hvorvidt et trænerskifte ville ændre beslutningen.

Rudi Garcia er dog overbevist om, at et helt specielt es, som han har gemt oppe i ærmet, kan overbevise Courtois.

Det er nemlig ingen ringere end Eden Hazard, den belgiske legende, der skal være assistent for spanieren. Det mener Garcia er et godt kort at gå til forhandlingsbordet med.

– Jeg talte meget med Eden, som vil være en del af eventyret. Han kan blive værdifuld, han bor i Madrid, hvilket kan være en fordel i Courtois-sagen, siger Garcia.

32-årige Courtois har spillet 102 landskampe for Belgien og er dermed nummer otte på listen over belgiere med flest landskampe, men noget tyder altså på, at han måske kan kravle endnu højere op.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P