Major League Soccer

Goddag til en superkontrakt, farvel til landsholdet

Campos fodboldkommentator, Flemming Toft, mener ikke, at Anders Dreyer har en fremtid på landsholdet.

Anders Dreyer under et træningspas i den danske landsholdslejr.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Anders Dreyer er på plads i MLS.

Således har San Diego FC netop præsenteret den danske kantspiller som ny mand i klubben.

Dermed bliver det også et farvel til belgiske Anderlecht.

Det er dog ikke kun den belgiske storklub, som Anders Dreyer med skiftet til MLS tager afsked med.

Ifølge Campos fodboldkommentator, Flemming Toft, er skiftet nemlig også ensbetydende med et farvel til det danske landshold.

Officielt: Anders Dreyer skifter Belgien ud med USA

– Goddag til en superkontrakt, farvel til landsholdet, indleder han og fortsætter:

– Anders Dreyer er i forvejen yderst i al bruttosnak, men kontrakten ‘over there’ er et endegyldigt farvel. Landstræneren vil nok ikke udelukke nogen, men han får ikke tid til at følge med i MLS.

Anders Dreyer er langt fra den første dansker til at tage turen til MLS.

Blandt andet kan han se frem til nu at være holdkammerater med Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen i San Diego.

Anders Dreyer præsenteres som ny spiller i MLS-klubben San Diego FC.
Foto: San Diego FC

Dertil er flere store internationale navne også valfartet til den bedste amerikanske fodboldrække. Og også til saudiarabisk fodbold.

Dreyer takker Anderlecht: En speciel plads i mit hjerte

– Det ser mere og mere ud til, at USA og oliegiganterne bliver støt mere markante i fodbold.

– Klubberne køber mere ind, og de næste VM-slutrunder er placeret der, siger Flemming Toft.

VM i 2026 afvikles i USA, Mexico og Canada.

I 2034 er det Saudi-Arabien, der har fået værtskabet.

Anders Dreyer får på rygtebasis et sted mellem 16 og 20 millioner kroner om året i sin nye klub.

Han står noteret for tre A-landskampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P