LaLiga

Lewandowski bønfalder Araujo: Nødt til at blive

Robert Lewandowski håber, at Ronald Araujo bliver, men uruguayaneren virker stålfast på at skifte nu.

Robert Lewandowski, Lamine Yamal og Raphina.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Transfervinduet står på vid gab.

Således rumsterer rygterne mere eller mindre konstant, og særligt om én Barca-profil gør det sig gældende.

Ronald Araujo menes nemlig at være på vej til Juventus, men står det til Robert Lewandowski, så bliver uruguayaneren i Catalonien.

Under fejringerne af Supercopa-triumfen over ærkerivalerne fra Real Madrid kan polakken ses tale med Ronald Araujo, og her mener Football Espana at vide, hvad der bliver sagt.

– Ronald, du er nødt til at blive her. Han bliver, han bliver nu. Ny kontrakt, siger Lewandowksi, hvortil Ronald Araujo svarer ganske kort.

– ‘Bro’…

– Du kan skifte, når sæsonen er slut, det er bedst for dig. Du spiller nu, og du spiller her, lyder det angiveligt fra Robert Lewandowski.

Du kan se klippet her:

Ronald Araujos nuværende aftale med FC Barcelona løber frem til sommeren 2026, men det er ikke lykkes klubben at forlænge den hidtil.

Ifølge Football Espana har Barca sat en deadline for senest at forlænge aftalen til sommer, og hvis det ikke lykkes, vil man prøve at sælge den uruguayanske forsvarsklippe.

Medie: Barca sænker stjerne-stoppers prisskilt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P