Skadet FCM-keeper regner med at være klar til SL-start
Elias Olafsson forventer at være klar til starten af forårssæsonen trods en brækket hånd.
Elias Olafsson blev skadet, da FC Midtjylland spillede sin sidste kamp i 2024 mod Porto.
Den islandske målmand brækkede hånden, men trods den relativt slemme skade, mener han selv, at han er klar, når bolden atter ruller i 3F Superligaen.
Det fortæller han til Viaplay, da han bliver spurgt, hvordan det går med skaden.
– Det går sgu da fint. Gipsen kommer af i dag (tirsdag, red.), og så må vi se, hvor lang tid det tager – jeg regner med cirka fem uger. Det er planen.
– Det håber jeg på (at han kan spille den første Superligakamp i foråret, red.). Hvis alt går efter mine forventninger, så vil jeg godt kunne stå den kamp, lyder det fra Olafsson.
Inden den 24-årige keeper blev skadet, var han fast mand i startopstillingen hos FC Midtjylland.
FCM opdaterer: Ni spillere på skadeslistenHan har spillet 16 kampe i Superligaen samt 11 europæiske kampe i Champions League-kvalifikationen og Europa Leagues ligafase.
Han har hold buret rent otte gange.