Medie: Newcastle byder 10 millioner på LaLiga-teenager
Teenageren er først landet i den spanske liga i sommerens transfervindue.
Real Valladolids reserver lejede ham i sommer.
Efter en enkelt kamp blev han rykket op på førsteholdet og dermed direkte ind i LaLiga.
Blot ni kampe senere er det store midtstopper-talent fra Sierra Leone på blokken hos adskillige Premier League-klubber ifølge Sportitalia.
Ikke nok med, at Valladolids Juma Bah er på blokken, så skulle Newcastle United faktisk også have sendt et tilbud på 10 millioner euros svarende til 75 millioner kroner.
Det tilbud er dog blevet afvist af Real Valladolid, der ikke engang helt har sikret sig retten til at sende det unge stjernefrø videre, ifølge Sportitalia.
Han er nemlig kun i Valladolid på en lejeaftale fra sin klub AIK Freetong i hjemlandet Sierra Leone, der dog indeholder en købsoption. Ifølge Sportitalia vil et øjeblikkeligt videresalg til en større klub dog alligevel indbringe Valladolid en god pose penge.
Det 195 centimeter høje forsvarstalent har spillet ni LaLiga-kampe, en enkelt i Copa Del Rey og så altså også en enkelt i Segunda Federacion, som er den fjerdebedste række i Spanien, hvor Valladolids reservehold spiller.