3F Superligaen

Thomasberg: Kunne skrive tillykke efter hver kamp

Ola Brynhildsen har haft et fremragende efterår i Molde.

Thomas Thomasberg giver Ola Brynhildsen instrukser forud for hans indskiftning.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Franculino, Gue-Sung Cho, Edward Chilufya, Adam Buksa, Jan Kuchta og Marrony – og så kunne man stadig nævne et par stykker mere.

Der mangler i sandhed ikke angribere i FC Midtjylland.

Af samme årsag søgte norske Ola Brynhildsen også tilbage til Molde i sommer – men kun på leje.

Og det lejeophold er nu slut.

Den hårdtarbejdende angriber står dermed til at vende retur til FCM denne vinter.

Samtidig har han leveret et brag af et efterår i norsk fodbold, hvor det er blevet til imponerende 10 mål og 2 assists i 11 kampe i Eliteserien.

Og de tal er ikke fremmed for FCM-cheftræner Thomas Thomasberg:

– Jeg har skrevet lidt med ham og skrevet tillykke, og det kunne jeg næsten gøre efter hver kamp, for han har scoret rigtig mange mål og gjort det godt, siger han til Campo.

De flotte præstationer er dog ikke ensbetydende med, at Ola Brynhildsen kan tillade sig at vende hjem med en forventning om, at han spankulerer direkte ind som førstevalg i FCM, der også står til at få spillere som Cho og Franculino tilbage fra skader:

– I forhold til truppen og når folk kommer tilbage, så har vi selvfølgelig lagt en plan og gjort os nogle overvejelser.

– Sammen med spilleren skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan vi kommer til at se rigtige ud, og hvordan de kan se sig i det her setup.

– Men det har jeg ikke brugt mere krudt på nu, andet end at det er noget, som vi finder ud af efter jul og spekulerer over det, inden vi er tilbage.

Ola Brynhildsen blev hentet til den midtjyske hede fra netop Molde tilbage i sommertransfervinduet 2023.

Siden har han noteret sig for otte scoringer i 38 kampe for midtjyderne.

Thomas Thomasberg og resten af FC Midtjylland skal i aktion for sidste gang i år torsdag aften, når man gæster Porto i Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P