Officielt: Mascherano genforenes med Messi og co.
Javier Mascherano er ny cheftræner i Inter Miami.
Der er dømt reunion i Inter Miami.
Lionel Messi, Luis Suarez, Jordi Alba og Sergio Busquets får selskab af en gammel kending, som skal dirigere dem rundt på grønsværen.
Således er Javier Mascherano ny cheftræner i Inter Miami. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Og det glæder medejer David Beckham.
– Gennem sin karriere som en af verdens bedste spillere og som en erfaren træner har Javier altid vist, hvad der gør ham fantastisk – ubarmhjertig beslutsomhed med den viden, de instinkter og den forståelse, der bakker det op.
– Vi er meget glade for at byde ham velkommen til at lede vores hold, lyder det fra Beckham.
Mascherano har været en del omkring det argentinske landshold, hvor han har været ved roret på A-landsholdet som midlertidig manager over fire kampe i sommer.
Derudover har han stået i spidsen for både U20- og U23-landsholdet.
Som aktiv spiller var Mascherano først forbi Liverpool, hvor han udviklede sig til en vigtig profil, men det var først i FC Barcelona, at han for alvor slog i gennem og fik legende-status.
Han var i den catalanske storklub i lige knap otte år, hvor han altså spillede sammen med Messi og kompagni, som han nu skal lede.
Medie: Ødelagt forhold koster Messi-afbud til Barca-festJavier Mascherano bliver udstyret med en kontrakt gældende til og med 2027-sæsonen i MLS.