Medie: Amorim har udset sig back hos konkurrent
Ruben Amorim vil angiveligt gerne styrke venstreback-positionen i Manchester United.
Ruben Amorim har angiveligt et godt øje til Rayan Ait-Nouri.
Det skriver The Sun.
Årsagen er, at han gerne vil dække Manchester United bedre ind på venstreback-positionen, hvor Luke Shaw og Tyrell Malacia fra tid til anden er ramt af skader.
Rayan Ait-Nouri har kontraktudløb i Wolves i sommeren 2026.
Skal der tjenes penge på et salg af ham, har Wolves dermed ikke særligt mange transfervinduer tilbage at vælge imellem.
Samtidig har den 23-årige algeriske landsholdsspiller angiveligt selv et ønske om at prøve noget nyt.
Det nævnes dog i samme ombæring, at den nyslåede United-manager ikke kommer til at have verdens største rådighedsbeløb denne vinter, da Manchester United har i sinde at holde sig indenfor Premier Leagues regler om profit og bæredygtighed.
Rayan Ait-Nouri står i denne sæson noteret for tre scoringer og to oplæg i 12 Premier League-kampe.