Medie: United kontakter tidligere Barca-træner
Xavi kan gå hen at blive Uniteds næste træner, ifølge medie.
Rygterne er mange, når det kommer til trænersædet i Manchester United.
For selvom Erik ten Hag stadig sidder i dette, beskriver flere medier hele tiden, hvordan hans United-karriere hænger i en tynd tråd, og at klubben orienterer sig mod andre trænere.
Således fortsætter denne tendens, da det engelske medie Daily Mail tirsdag sætter den forhenværende FC Barcelona-træner Xavi i forbindelse med United-jobbet. Faktisk beskriver de, at den første kontakt er taget.
Daily Mail skriver nemlig, at presset på Ten Hag har nået nye højder, og at klubben allerede holder samtaler med nye kandidater.
Og her er Xavi altså et brandvarmt emne ifølge mediets oplysninger.
Mediet beskriver nemlig, at fire medlemmer af Uniteds bestyrelse har været en tur i Catalonien. Dog kan dette besøg også relatere sig til Sir Jim Ratchliffes og det resterende af Ineos sejlhold, der deltog i en konkurrence på tidspunktet for besøget.
United ligger nummer 12 i Premier League efter de første otte spillerunder.
Næste gang ‘De Røde Djævle’ skal i aktion er i Europa League torsdag aften, når det gælder Fenerbahce på udebane.