Tysk legende slår fast: Vi kan vinde VM
Tyskland så flyvende ud ved EM-slutrunden lige indtil de eventuelle europamestre fra Spanien slog værterne ud – alligevel tror en af landets helt store legender på guld, når der spilles VM i 2026.
Selvtilliden fejler intet i Tyskland.
Det er til trods for, at man på hjemmebane led et skuffende kvartfinale-exit ved sommerens EM-slutrunde på eget græs.
Alligevel har den tyske landsholdslegende Lothar Matthaus store forventninger til den næste slutrunde.
– Vi kan vinde VM! Vores hold behøver ikke at gemme sig for noget andet hold i hele verden, fortæller Lothar Matthaus til Bild og fortsætter:
– Hvis vi havde det her fællesskab, som vi har nu, de sidste par år, så kunne vi også have opnået bedre resultater i Rusland og Qatar. Vi havde kvaliteten for at spille for mesterskaberne de år, og det har vi også nu.
– Vi præsterer som et hold igen, hvilket altid har kendetegnet os, og vi viser en vis overbevisning, som smitter udadtil. Uanset om det er spillere, fans eller medier – alle tror nu igen på, at vi kan blive verdensmestre i 2026, lød det fra Der Panzer.
Tyskland fik også en forrygende start på sin Nations League-gruppe, som man deler med Holland, Bosnien og Ungarn.
Det var sidstnævnte det gik ud over, da tyskerne kørte ungarerne over med 5-0.
Julian Nagelsmanns tropper skal igen i aktion tirsdag aften, når turen går til Amsterdam, hvor Holland venter.
Den kamp kan du se på TV 2 Sport X klokken 20:45.