Skotsk forbandelse? Rammer historisk lavpunkt
Skotland har sat en af den slags rekorder, som hverken spillere eller træner kan være særlig begejstret for.
I Skotland tror man på det overtroiske.
Med fabeldyret enhjørningen som nationaldyr og det mytiske Loch Ness-uhyre i den ikoniske skotske sø, virker det blot som et spørgsmål om tid, før skotterne når frem til konklusionen om, at der hviler en forbandelse over nationens landshold.
I hvert fald fik skotterne søndag skrevet en side i historiebøgerne, som man ikke kan andet end at være utilfredse med.
Således tabte man med 2-1 mod Portugal efter at have været foran på en tidlig scoring af Scott McTominay. Bruno Fernandes og Cristiano Ronaldo nettede for portugiserne.
Dermed er man nu oppe otte gældende kampe i streg uden sejr – og det er første gang nogensinde i Skotlands historie.
Seneste sejr faldt den 8. september 2023, da Cypern blev besejret i EM-kvalifikationen.
Den kedelige stime kan blive enten brudt eller udbygget næste gang den 12. oktober, hvor Kroatien venter i Nations League.