Æresdivisionen

Politistrejken raser fortsat: Ajax-opgør aflyses

For anden runde i streg bliver den hollandske storklub Ajax og danske Anton Gaaei påvirket af en politistrejke i Holland.

Pieter Stam De Jonge/AFP/Ritzau Scanpix

Ajax skal heller ikke spille i den kommende weekend.

På grund af den verserende politistrejke i Holland har myndighederne besluttet sig for at aflyse storklubbens opgør mod FC Utrecht, der skulle være spillet på søndag.

I den seneste runde skulle Ajax og Anton Gaaei have spillet De Klasseiker-opgør mod Feyenoord og Brian Priske – men det blev også aflyst på grund af strejken.

Dermed kommer danskerklubben til fortsat at stå med kun to spillede kampe, når weekendens Æresdivision-runde er færdigspillet.

Der er endnu ikke fundet en ny dato for det aflyste opgør mod Feyenoord. Ej heller for den nu aflyste kamp mod Utrecht.

Hollands største klub har vundet en og tabt én i de to første kampe af sæsonen. Derudover har de spillet sig i ligaspillet i Europa League.

Storklubben reddede i sidste sæson en smule af æren, da de med nød og næppe sluttede en mareridtsæson af med en mulighed for at spille sig i Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P