LaLiga

Barca-talent: Med Flick er tingene mere positive

Det er ingen hemmelighed, at Hansi Flick og FC Barcelona har fået en glimrende start på sæsonen, og nu åbner klubbens store forsvarstalent Pau Cubarsí op om, hvad en af årsagerne kan være.

Foto: Pablo Morano / Reuters / Ritzau Scanpix

Stemningen i Blaugrana-truppen er mere positiv efter trænerskiftet, fastslår klubbens ankermand.

Hansi Flick tiltrådte som Barca-træner den 1. juni 2024, og her meldte flere spanske medier om, at Barca-træneren indførte en række tiltag, hvor den tyske mentalitet var i fokus.

FC Barcelonas centrale forsvarsspiller Pau Cubarsí har dog fokus på et andet aspekt end den såkaldte ‘tyske mentalitet’.

Pau Cubarsí i aktion for FC Barcelona.
Foto: Pablo Morano / Reuters / Ritzau Scanpix

Det 17-årige talent fokuserer nemlig på den omsorgsfulde side af træneren.

– Han er en meget nærværende træner, der har fokus på at hjælpe dig, også udenfor banen, fortæller Cubarsí ifølge SPORT.

– Det er måske ikke en ændring i mentaliteten, men nærmere det faktum at være positiv.

Pau Cubarsí fik sin debut for den catalanske storklub i sidste sæson, og her spillede han sig hurtigt ind i startelleveren.

Siden spanierens førsteholdsdebut den 22. Januar 2024 er det blevet til 28 optrædener for Barca samt spansk A-landsholdsdebut.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P