Officielt: Aarhus Fremad henter back i Superligaen
Viborg FF bekræfter mandag aften, at man har solgt Martin Agnarsson til Aarhus Fremad.
Som Campo tidligere kunne erfare, er Martin Agnarsson draget videre i karrieren.
Således oplyser Viborg FF mandag aften, at den færøske back fortsætter karrieren i Aarhus Fremad.
Også 2. divisionsklubben bekræfter skiftet på Facebook.
Martin Agnarsson er lige nu afsted med det færøske U21-landshold, men tilslutter sig Aarhus Fremad efter landsholdspausen.
Aarhus-klubben oplyser ikke aftalens varighed, men ifølge Campos oplysninger er der tale om en toårig kontrakt.
Martin Agnarsson kom til Viborg FF for to år siden, men nåede kun at notere sig for tre kampe i den grønne trøje.