Usikkerhed om Toney-fremtid: Frank udtager ham ikke
Ivan Toney er ikke med i Brentfords trup i kampen mod Premier League-oprykkerne Southampton på lørdag.
Du skal ikke vælge Ivan Toney til dit Premier League Fantasy eller drømmehold.
Den 28-årige englænder er nemlig ikke en del af Brentfords trup til weekendens kamp mod Southampton bekræfter danske Thomas Frank.
Det er journalisten Ben Jacobs, som på X melder om danskerens beslutning.
Toney-udeladelsen kommer midt i usikkerhed om den engelske angribers Brentford-fremtid. Den har været uvis gennem hele sommeren, og det ser ud til at fortsætte lige til det sidste.
Det engelske transfervindue smækker i fredag, mens det i eksempelvis Saudi Arabien først er mandag den 2. september, det lukker.
Den saudiske klub Al-Ahli er eftersigende blandt de interesserede i Toney. Men der er også angiveligt interesse fra Chelsea. London-klubben har dog travlt, da deres mulighed for at hente angriberen løber ud i morgen.
Frank forklarer Toney-fravær: Der er transfer-interesse