VM 2026

Medie: Pochettino accepterer – bliver landstræner

Mauricio Pochettino har været uden job, siden han forlod Chelsea denne sommer. Men nu skulle fremtiden være på plads, og det bliver i en stilling som landstræner for USA.

Mauricio Pochettino under Chelseas kamp mod Sheffield United.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fra klubtræner til landstræner.

Mauricio Pochettino forlod Premier League-klubben Chelsea denne sommer, men nu er fremtiden angiveligt på plads.

Og det bliver til et farvel til klubfodbolden i denne omgang for den 52-årige argentiner, som menes at have landet et job som landstræner.

Og det er ikke et hvilket som helst landstrænerjob, Pochettino overtager.

I flere medier – heriblandt The Athletic – forlyder det, at argentineren har skrevet under på en aftale med det amerikanske fodboldforbund, som sikrer, at han bliver USA‘s landstræner.

Målet er, at Pochettino skal fører nationens bedste mandskab sikkert frem til og igennem den kommende VM-slutrunde i 2026, der som bekendt spilles på hjemmebane samt i Mexico og Canada.

Pochettino har i de seneste mange år været en del af topfodbolden på klub basis. Her har han blandt andet stået i spidsen for Tottenham, Paris Saint-Germain og Chelsea.

Der oplyses intet konkret om, hvor lang en aftale der skulle være indgået mellem parterne.

Rekordtransfer: Rennes henter dansk angriber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P