Wass tror på den: Ellers kan man lige så godt stoppe
Selvom Brøndby IF fik et dårligt udgangspunkt med fra den første kamp mod Legia Warszawa, tror Daniel Wass stadig på, at holdet fra Vestegnen kan avancere i Conference League.

Det blev ikke til nogen magisk europæisk aften på Brøndby Stadion.
Torsdag aften tog Brøndby IF imod Legia Warszawa, hvor der var budt op til et uhyre vigtigt europæisk første stik i Conference League.
Og her kom holdet fra Vestegnen til kort, da man tabte 2-3.

Efter kampen satte en håbefuld, om end skuffet, Daniel Wass nogle ord på opgøret overfor Viaplay.
- Jeg synes, at vi havde styr på det, men fejl bliver straffet på det her niveau. Og vi lavede nogle store fejl.
Manglede I noget europæisk rutine i dag?
- Ja, vi mangler at lave nogle professionelle frispark, det skal vi bare gøre. 2-3 gule kort, og så får de ikke de kontraer, som de gør.

Hvorfor tror du på, at Brøndby stadig kan gå videre?
- Ellers kunne man ligeså godt stoppe med at spille fodbold.
Returkampen skal spilles i Polen den 15. august klokken 18:00.
Brøndby IF
Daniel Wass












