Lækre Spanien: Træner vil charmere Liverpool-emne
Ifølge den britiske journalist Lewis Steele, der skriver for Mail Sport, har Real Sociedads træner sat gang i den store charmeoffensiv for at holde Martin Zubimendi i Baskerlandet.
Liverpool har eftersigende udset sig Martin Zubimendi til den defensive midtbane.
Medier: Liverpool arbejder på Zubimendi-transferMen vil den 25-årige spanier udskifte Real Sociedad og Baskerlandet med Merseyside-klubben fra Liverpool?
Ifølge Mail Sport står dette stadig hen i uvisheden, og mediet beskriver desuden, at Sociedads træner, Imanol Alguacil, har indledt en charmeoffensiv for at holde på Zubimendi.
Ifølge Mail Sport-journalisten Lewis Steele har Alguacil nemlig sat tankerne i gang hos sin spanske midtbanemotor.
Mail Sport beskriver, at træneren især har sat fokus på, at Zubimendi lever et dejligt liv i barndomsklubben i San Sebastian, hvor der, som træneren angiveligt har sagt, er både bjerge og god mad – noget man ikke finder i Liverpool.
Desuden har klubben også udtaget Zubimendi til den trup, der skal spille træningskamp mod Union Berlin fredag aften.
En spiller, der derimod ikke er udtaget til den trup, er Mikel Merino, der rygtes til Arsenal for tiden.
Medie: Arsenal jagter spansk EM-guldvinderZubimendi har som udgangspunkt kontrakt i den spanske klub indtil sommeren 2027.
Flere medier beskriver, at Sociedad er desperate efter at holde på den spanske midtbaneprofil, men beskriver ligeledes, at der er en frikøbsklausul på 550 millioner kroner, der meget vel kan komme i spil.