Brandvarme Thomas Frank om rygter: Har tænkt på Danmark
Thomas Frank har oplevet stor succes med Brentford og den danske cheftræner bliver derfor helt naturligt kædet sammen med større adresser.
Thomas Frank er en ombejlet herre.
Den tidligere Brøndby IF-træner har været kædet sammen med flere helt store europæiske klubber.
Selv er han glad i Brentford, fortæller han i et interview med Sky Sports, men når det kommer til landstrænerjobs, er der ét der trækker mere i Brentford-træneren.
Således blev Frank af Sky Sports’ udsendte journalist forholdt til rygtet om, at han skulle være i spil til jobbet som engelsk landstræner, men Frank selv vendte hurtigt blikket over på sit hjemland i stedet.
Fredag morgen kom det frem, at den danske landstræner Kasper Hjulmand stopper, og DBU skal således på jagt efter en ny mand til posten. Her er Thomas Frank nok ikke det mest urealistiske bud.
Thomas Frank: Hvis ikke Danmark – så England– Det er selvfølgelig en stor ære (at blive kædet sammen med blandt andet England-jobbet, red). Jeg har tænkt på mit eget land (Danmark, red). Begge jobs ville være en kæmpe ære. Jeg har tænkt, at det måske kunne ske med mit eget land i fremtiden. Det handler altid om timing, og lige nu er jeg rigtig glad i Brentford, lyder det fra Thomas Frank, som har kontrakt med Brentford indtil 2027.