Officielt: Schweizisk landsholdslegende stopper
Xherdan Shaqiri har netop offentliggjort, at han lægger landsholdsstøvlerne på hylden, da han trækker sig tilbage fra det schweiziske landshold.
Xherdan Shaqiri har spillet sin sidste landskamp for Schweiz.
Det har den nu 32-årige vævre offensivsspiller selv annonceret på sin Instagram-profil.
– Syv turneringer, mange mål, 14 år med det schweiziske landshold og uforglemmelige øjeblikke. Det er på tide at sige farvel til landsholdet. Store minder forbliver, og jeg siger til jer alle: TAK!, skriver Xherdan Shaqiri på det sociale medie.
I alt blev det til 125 optrædener for det schweiziske landshold, hvor Shaqiri bidrog med 32 scoringer.
På klubplan har den lille offensive troldmand tørnet ud for fodboldeuropæiske sværvægtere som Liverpool, Bayern München og Inter.
Nu til dags nyder Shaqiri sin fodbold i den amerikanske MLS, hvor han spiller for Chigaco Fire, hvor hans kontrakt løber frem til den 31. december 2024.
Du kan se hele Xherdan Shaqiris afsked til det schweiziske landshold her: