Engelsk profil styrtede på cyklen: Fløj tre meter
Anthony Gordon har fået sig et ordentlig skrub på hage og hænder efter et styrt på en el-cykel
England er ikke noget stort cykelland som eksempelvis Danmark og Holland.
Og 23-årige Anthony Gordon måtte torsdag sande, at han måske skal bruge cyklen lidt mere til og fra træning i Newcastle United.
Han styrtede på en cykeltur, og har fået sig noget af et sår på hagen, ligesom hænderne også er godt medtaget.
Men på Englands pressemøde fredag virker offensivprofilen til at være ved godt mod.
– Det skete på en el-cykel, og de er meget hurtigere end almindelige.
– I England er forbremsen til højre, så her trykkede jeg på venstre bremse for at sænke farten. Men det sænkede den ikke – i næste øjeblik stoppede den bare fuldstændigt, siger englænderen og fortsætter.
– Jeg fløj tre meter i luften og ramte jorden med hagen først.
Gordon cyklede direkte til Englands medicinske stab så sårene kunne blive desinficeret.
Newcastle-spilleren har indtil videre blot fået et enkelt minut ved slutrunden. Det var i gruppespillets sidste kamp mod Slovenien. Han sad på bænken i hele kampen mod Danmark.
England, som er under stor kritik for deres præstationer i Tyskland, spiller ottendedelsfinale søndag mod Slovakiet.
Medie: City-stjerne snart tilbage i England-lejr