Allsvenskan

Medie: Henrik Jensen færdig i Kalmar – engelsk klub lurer

Den danske Kalmar FF-cheftræner Henrik Jensen er angiveligt snart fortid i klubben og skal i stedet rejse mod det engelske, hvor en ny udfordring venter.

Henrik Jensen ny cheftræner i Kalmar FF
Foto: kalmarff.se
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Henrik Jensen er færdig i Kalmar FF.

Sådan lyder meldingen i flere svenske medier mandag formiddag.

Meldingen kommer på baggrund af en skidt periode for Henrik Jensen i rollen som cheftræner i Kalmar FF – både sportsligt og personligt. Flere Kalmar-spillere meldes at være utilfredse med danskeren.

Derfor tyder alt altså nu på en exit fra Kalmar FF for Henrik Jensen.

Dog meldes danskeren allerede nu på plads andetsteds. Jensen skulle ikke være til stede ved mandagens træning i Kalmar, men er i stedet rejst til England, hvor han skulle være tæt på at lande et nyt job.

Nærmere bestemt skulle Henrik Jensen være i spil som ny assistenttræner i Championsship-klubben Burnley, som i den indeværende sæson er rykket ned fra Premier League.

Ifølge svenske Expressen mangler kun de sidste detaljer i aftalen mellem Henrik Jensen og Burnley, før at danskeren kan kalde sig assistenttræner i klubben.

Den 39-årige dansker skiftede til Kalmar FF i december 2022 efter en periode som både assistenttræner og midlertidig cheftræner i FC Midtjylland.

Det er dog gået langt fra som ønsket, da Henrik Jensen blot har hentet 1,37 point per kamp som cheftræner i klubben.

Burnley arbejder i disse dage på at genopbygge klubbens stab, efter cheftræner Vincent Kompany forlod klubben til fordel for Bayern München i slutningen af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P