Premier League

PL-kampe i USA? Liverpool-formand har store planer

Hvis det står til Tom Werner, der er en fremtræden karakter i Liverpools ledelse, skal man snart kunne se Premier League-fodbold på stadioner i hele verden.

Liverpool-fansene hylder Jürgen Klopp
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Skal Liverpool spille Premier League-kampe i New York?

Det synes en af de fremtrædende karakterer i klubbens ledelse, amerikanske Tom Werner, at man burde overveje.

I et stort interview med det amerikanske medie Financial Times, forklarer Werner, hvordan han mener, at man kan gøre fodbold endnu større på verdensplan.

– Jeg er opsat på, at vi en dag kommer til at se en Premier League-kamp, der bliver spillet i New York.

– Jeg har endda den vilde idé, at vi kan se en spillerunde, hvor der bliver spillet en kamp i Tokyo, få timer efter en ny i Los Angeles, lidt efter en i Rio og til sidst en i Riyadh. Så kan vi skabe en dag, hvor fodbold og Premier League bliver hyldet over hele verden, fortæller Werner ifølge Financial Times.

Og Werner ved da også selv, at fans af holdene vil reagere stærkt på sådan et tiltag, hvorfor han forsøger at imødekomme dem.

– Lad os finde en løsning, så de (lokale fans, red.) kan rejse billigt over til kampene. Vi skal også sørge for billig indlogering. Hvis Liverpool og Nottingham Forest møder hinanden, skal vi gøre det attraktivt for dem at komme til New York, afslutter Werner overfor Financial Times.

På trods af de store planer, har John Henry, der ejer størstedelen af aktierne i Merseyside-klubben udtalt, at det ikke er noget, han siger god for eller drømmer om.

Dermed ser det altså ud til, at Werner drømmer for sig selv i en fodboldverden, der konstant kommercialiseres mere og mere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P