3F Superligaen

Osman vinker farvel til Nordsjælland: Fantastisk tid

Det har længe været bekræftet, at Ibrahim Osman ville fortsætte karrieren i Brighton. Nu sker det, og ghaneseren vinker farvel til Nordsjælland.

Ibrahim Osman dribler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland sender en del profiler til England disse dage. Først var det cheftræner Johannes Hoff Thorup, der blev sendt til Norwich, og nu tager også Ibrahim Osman afsted mod det britiske.

Ibrahim Osman om Brighton: Godt springbræt for mig

Det har været bekræftet siden februar, at Osman ville skifte Nordsjælland ud med Brighton, men nu træder skiftet altså i kraft.

Det er blot 16 måneder siden, at Nordsjælland hentede ghaneseren i februar 2023, men nu skal han altså videre.

Dermed nåede han kun at spille 54 kampe for Farum-klubben, hvori det blev til 10 mål og otte assists.

Selvom det ikke er et altoverskyggende målsnit, som teenageren har præsteret, har han tryllebundet mange til skærmen med sin altid udfordrende tilgang og mange elegante driblinger.

I en kommentar til klubbens egen hjemmeside beskriver det unge stortalent sin tid i klubben således:

– Vi har skabt uforglemmelige minder, selvom vi ikke vandt det hele sammen. Det har været fantastisk, men jeg er klar til det næste kapitel.

Rettelse: Denne artikel beskrev det først som om, at Osmans skifte til Brighton var en nyhed, der netop var fundet sted. Dette var en fejl, da skiftet har været bekræftet siden februar. Det er blot først nu, at det er trådt i kraft.

Officielt: FCN sender Osman til Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P