3F Superligaen

Superliga-oprykker forstærker offensiven med målræv

Sønderjyske Fodbold henter 19-årige Alexander Lyng til klubben forud for den kommende sæson i 3F Superligaen.

Sønderjyske henter Alexander Lyng til klubben fra schweiziske Servette FC.
Foto: Sønderjyske Fodbold
Denne historie udkom først på campo.dk

Sønderjyske er i fuld færd med at forberede sig frem mod næste sæson, hvor klubben atter er at finde i 3F Superligaen.

Som et led i klargørelsen til landets bedste fodboldrække, har man hentet Alexander Lyng på en etårig lejeaftale.

Det oplyser Sønderjyske på sin hjemmeside onsdag.

Den 19-årige offensivspiller kommer til fra schweiziske Servette FC.

Aftalen indeholder en købsoption.

Alexander Lyng er ikke noget nyt navn i dansk fodbold, da han så sent som i 2022/23-sæsonen fik sit gennembrud i FC Helsingør.

Her blev han i en alder af blot 18 år klubbens topscorer i NordicBet Ligaen.

Han blev efterfølgende solgt til Servette, hvor han dog endnu ikke har fået sit gennembrud.

I Sønderjyske er man selvsagt begejstret over tilgangen af Alexander Lyng:

– Vi er meget glade for, at det har været muligt at lave denne aftale med Alexander Lyng og Servette FC. Han er en meget talentfuld spiller, der trods sin unge alder var en stor profil, da han senest var i NordicBet Ligaen.

– Selv om det har knebet med spilletid på førsteholdet i Schweiz, han har fået erfaring og modenhed i en stor international klub, og han har også fået en god ballast fra sine mere end 20 ungdomslandskampe, siger Sønderjyske-sportschef Casper Daather blandt andet.

Alexander Lyng noterede sig for 49 kampe for FC Helsingør, inden han blev solgt.

Han har samtidig 22 landskampe for diverse danske ungdomslandshold på CV’et.

Sønderjyske er klar til 3F Superligaen efter en flot sæson i NordicBet Ligaen, hvor man med én runde tilbage har sikret sig førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P