Ligue 1

Mbappé slutter sin PSG-karriere med en sidste titel

Kylian Mbappé var lørdag aften med til at vinde sit sidste trofæ som PSG-spiller, da klubben besejrede Olympique Lyon i finalen af Coupe de France.

Kylian Mbappé i aktion for PSG.
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé slutter sin trofæhøst med PSG.

Den 25-årige angriber har offentliggjort, at han forlader klubben, og nu har han taget afsked med klubben på grønsværen.

Lørdag aften spillede den franske verdensstjerne nemlig sin sidste kamp for den parisiske storklub, og det kan han fejre med Coupe de France-trofæet.

Kylian Mbappé i aktion for PSG.
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

PSG kom bedst fra land, da Ousmane Dembele scorede med et sjældent hovedstød efter et flot indlæg fra Nuno Mendes.

Efter en halv times spil fordoblede Fabian Ruiz den parisiske føring med en afslutning fra tæt hold efter hans hovedstød blev blokeret.

I anden halvleg reducerede Lyons irske islæt, Jake O’Brien, da han steg til vejrs og pandede bolden i kassen til 1-2 på hjørnespark, som Rayan Cherki leverede.

Opgøret bød ikke på flere scoringer og således slutter Kylian Mbappés trofæhøst med PSG på 15 vundne trofæer – seks gange Ligue 1, fire gange Coupe de France, to gange fransk ligacup og tre gange fransk supercup.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P