Premier League

Guardiola kalder den: Han bliver City-træner i fremtiden

Lige nu tyder meget på, at Vincent Kompany skal overtage roret i Bayern München, hvilket har fået mange til at undre sig. Men ikke Pep Guardiola. Han har en kæmpe fidus til City-legenden.

Guardiola fejrer sit sjette mesterskab med Manchester City.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Han har jo som oftest ret, ham Pep Guardiola.

Og denne gang har den spanske geni-træner kigget i spåkuglen og forudset sin tidligere anfører, Vincent Kompanys, fremtid.

Kompany bliver i øjeblikket rygtet til Bayern München, hvor han angiveligt overtager efter Thomas Tuchel. Det har fået mange til at undre sig. For hvordan kan man rykke ned med Burnley og få jobbet i Bayern?

Men Guardiola undrer sig ikke. Ifølge ham bliver Kompany en genial træner, ja faktisk så god, at han skal være træner i Manchester City i fremtiden.

– Vincent Kompany er en fremtidig Mancester City-træner. Husk mine ord. Det kommer helt sikkert til at ske, og i kan bare ringe til mig, når det sker.

– Det er ligegyldigt, at han rykkede ned med Burnley. Jeg har høje tanker omkring hans arbejde og ham som person. Jeg vil med glæde se ham i Bayern, siger Guardiola ifølge Fabrizio Romano.

Bayern har endnu ikke bekræftet, at det er Kompany, der skal føre den tyske storklub ud af krisen i næste sæson, men der er efterhånden bred enighed om ansættelsen, når man kigger i medierne.

Medie: Ny cheftræner kommer til at koste kassen i Bayern

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P