LaLiga

Xavi siger farvel: Det er mit livs klub

FC Barcelona-legenden forlader alligevel storklubben efter et rodet forløb. Men han er ikke færdig med at være fan, skriver han på Instagram.

Xavi på vej ud til kamp for FC Barcelona.
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Først skulle han ud. Så var Xavi alligevel inde. Men nu er det endeligt: Xavi forlader FC Barcelona.

Det bekræftede den catalanske storklub tidligere fredag, og nu sætter den spanske træner selv ord på afgørelsen.

– Det er aldrig nemt at forlade sit livs klub. Men jeg er meget stolt. Jeg har haft to og et halvt år som chef i det omklædningsrum, og det har været som min anden familie, skriver han i en besked på Instagram.

Og selvom forløbet ikke har været pænt, så lægger den tidligere midtbanespiller ikke skjul på, at han fortsat er fan. Og han vil finde sin plads på stadion.

– Det er fordi, jeg er FC Barcelona-fan, og jeg ønsker udelukkende det bedste for klubben i mit liv, skriver han.

Xavi takker derudover alle, der er en del af storklubben: Fans, spillere, stab og selv klubbens præsident, Joan Laporta, som har fyret ham.

Officielt: Xavi er færdig i FC Barcelona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P