Premier League

Chelsea-spillere i chok over trænerfyring

Mauricio Pochettino og hans trænerstab var angiveligt populære blandt Chelseas spillere.

Chelseas nu tidlgiere cheftræner, Mauricio Pochettino.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det kom ikke som et lyn på en blå himmel over Stamford Bridge.

Tirsdag aften bekræftede Chelsea, at de har fyret Mauricio Pochettino som træner i klubben efter længere tids rygter om argentinerens fremtid.

Men i Premier League-klubbens spillertrup var der alligevel stor overraskelse at spore. Det skriver det engelske medie The Telegraph.

Mediet skriver, at Chelsea-spillerne internt i deres WhatsApp-chatgruppe gik i meltdown, da rygterne om fyringen spredte sig.

Spillernes agenter arbejdede hurtigt i et forsøg på at få bekræftet, om det var sandt. Og det viste det sig så at være.

Mauricio Pochettino var angiveligt en populær træner i spillertruppen. Og spillerne havde ifølge The Telegraph ikke haft på fornemmelsen, at Poch var på vej videre.

Officielt: Pochettino færdig i Chelsea

Mest populære

Notifications

Notifikationer