
Officielt: Pochettino færdig i Chelsea
Mauricio Pochettino og Chelsea er blevet enige om at afbryde samarbejdet med hinanden.

Efter mindre end et år er det slut mellem Mauricio Pochettino og Chelsea.
Således oplyser den kongeblå Premier League-klub tirsdag aften, at parterne afbryder samarbejdet med hinanden.
Beslutningen skulle være truffet i fællesskab.
– På vegne af alle i Chelsea vil vi gerne takke Mauricio for sin service denne sæson. Han er altid velkommen til at komme tilbage til Stamford Bridge, og vi ønsker ham det allerbedste, siger Chelsea-sportsdirektørerne Laurence Stewart og Paul Winstanley.
Mauricio Pochettino kom til Chelsea i sommer og fik i den netop overstående sæson ført klubben til en sjetteplads i Premier League.
Her sluttede han med fem sejre på stribe.
– Tak til Chelseas ejerkreds og sportsdirektører for at have givet mig muligheden for at være en del af denne fodboldklubs historie.
– Klubben står nu godt til at bevæge sig fremad i Premier League og Europa i de kommende år, siger den argentinske nu forhenværende Chelsea-manager.
Chelsea kommer ikke til at kommentere yderligere før der er fundet en ny manager.
Mauricio Pochettino begyndte sin trænerkarriere i Espanyol. Samme klub, som han tilbragte sammenlagt ni år i som spiller.
Hans første job var i Southampton, inden han tog over i Tottenham, som han i 2019 førte til Champions League-finalen.
Siden stod han i spidsen for Paris Saint-Germain, som han forlod igen i sommeren 2022.