![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/apr-chicago-illinois-usa-fc-defender-tobias-salquist-reacts-second-half-atlanta-united-soldier-field-1200x630.jpg)
Tidligere superligaspiller skadet i MLS – undgår operation
Chicago Fire har fået den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist skadet. Ovenpå sin start i MLS, hvor det er blevet til seks kampe, kan han nu se frem til en længere periode på sidelinjen.
![Tobias Salquist reaktion liggende på græsset i kamp for Chicago Fire i MLS](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/apr-chicago-illinois-usa-fc-defender-tobias-salquist-reacts-second-half-atlanta-united-soldier-field-1024x683.jpg)
Tobias Salquist er skadet og kan se frem til pause på minimum seks uger.
Det siger hans egen træner på et pressemøde i Chicago Fires i løbet af ugen.
Til gengæld undgår den tidligere Silkeborg-spiller en operation.
Tobias Salquists skade holdte ham ude af Chicago Fires seneste kamp i MLS, hvor holdet tabte 0-1 til New England, og klubbens cheftræner Frank Klopas afslørede i løbet af ugen overfor den lokale presse, at han ikke kan råde over sin stærke forsvarsspiller i op mod to måneder.
– Tobias vil være ude i en længere periode. Det vil nok være fire til seks uger… hvis ikke længere, lyder det fra Klopas efter at have fået Tobias Salquist skadet.
![Tobias Salquist i kamp for Chicago Fire i MLS](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/05/apr-chicago-illinois-usa-fc-defender-tobias-salquist-reacts-second-half-atlanta-united-soldier-field-1024x683.jpg)
– Han er blevet skadet i sit ledbånd i knæet. Han undgår operation, men det tager noget tid at få det helet rigtigt op, siger Salquists cheftræner på midtugens pressemøde.
Chicago Fire er på en 13. plads i Eastern Conference med kun to sejre.
Du kan se klippet med cheftræneren nedenfor på X, eller se det på Chicago Fires hjemmeside.