Bundesligaen

Sensationshandel: Leverkusen forhører sig på Girona-stjerne

De tyske mestre fra Bayer Leverkusen vil handle ind i den spanske sensationsklub Girona, hvor Xabi Alonso og co. har holdets anfører i kikkerten.

Gironas Aleix Garcia i aktion med FC Barcelonas Sergi Roberto i LaLiga.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En sensationsklub vil handle ind i en anden.

Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano vil de tyske mestre fra Bayer Leverkusen nemlig hente Gironas anfører, Aleix Garcia.

Romano skriver på det sociale medie X, at Leverkusen har forhørt sig om den spanske midtbanespiller hos Girona, der i øjeblikket ligger nummer to i LaLiga-tabellen.

Der meldes intet om, hvorvidt Girona er villig til at slippe Garcia, men uanset hvad lader det ikke til, at Leverkusen er den eneste bejler til den 26-årige midtbanestjerne.

Således har også FC Barcelona vist interesse for Aleix Garcia i januar.

Romano skriver, at intet endnu er tæt på, og at Garcia er et af mange navne på Leverkusens liste over mulige transferemner.

Det spanske mirakel: Fra LaLiga2 til Champions League

Aleix Garcia kom til Girona fra Eibar på en fri transfer i 2021.

Ifølge transfermarkt.com er den spanske midt 186 millioner kroner værd.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P