3F Superligaen

Ex FCM-stjerne tilbage: Tror på dem med hele mit hjerte

FCM’s tidligere guldfugl, som blev skippet afsted til Lazio i sommer, er søndag at finde på MCH Arena for at se Superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF.

Gustav Isaksen i aktion mod Gianluca Mancini i Serie A kampen mellem AS Roma og Lazio.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen er tilbage i Herning.

Men blot for en stund.

Den tidligere FC Midtjylland-stjerne har nemlig taget turen fra Rom til MCH Arena, hvor han skal overvære Superliga-topbraget mellem sin barndomsklub og Brøndby IF.

Det fortæller han til Viaplay, der har taget en snak med den danske landsholdsspiller.

– Vi spillede i går, og så har vi lige to fridage nu. Så da jeg så, at Midtjylland skulle spille mod Brøndby, tænkte jeg, at det ville jeg da gerne se, fortæller Gustav Isaksen.

Den danske Lazio-spiller er heller ikke i tvivl om, hvem han tror på vinder søndagens topbrag – og hvem han tror tager guldet i sidste ende.

– Jeg tror, de (FCM-spillerne, red.) har det godt. Det er klart, at de lige har fået nogle bump på vejen, men jeg synes, det er et fantastisk hold, og de virker mentalt stærke.

– Hvis de vinder i dag, så er alt pludseligt åbent. Jeg tror på dem med hele mit hjerte, lyder det fra Isaksen.

BIF-stopper før topbrag: Vi taber, hvis vi går efter uafgjort

Kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF starter klokken 18:00 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.

Se hele interviewet med Gustav Isaksen i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P