Premier League

Everton-angriber kørt på hospitalet: Mistede bevidstheden

Søndag eftermiddag høstede Everton tre uhyrligt vigtige point, da Nottingham Forest blev fejet af vejen – dog led Everton også en bet, da en af klubbens angribere måtte køres på hospitalet.

Beto bæres fra banen under Premier League-kampen mellem Everton og Nottingham Forest.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 34
| Goodison Park | 21 apr 202414.30
Everton
Everton
t t u v t
2 : 0
Slut
Nottingham Forest
Nottingham Forest
u u v t u
I. Gueye
29′
D. McNeil
76′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Everton sikrede sig tre vigtige point i Premier Leagues bundstrid.

Det var dog ikke helt smertefrit, da en af klubbens angribere måtte bæres fra banen og efterfølgende køres på hospitalet.

Kampen var lige gået ind i dommerens tillægstid, da Evertons Beto gik ind i en luftduel med Nottinghams Morgan Gibbs-White.

Beto bæres fra banen under Premier League-kampen mellem Everton og Nottingham Forest.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

De to stødte hovederne sammen i en sådan grad, at den portugisiske Everton-angriber faldt bevidstløs til jorden.

Den medicinske stab blev hurtigt tilkaldt, og senere blev Beto båret fra banen.

Everton har nu bekræftet, at den store portugiser er blevet kørt på hospitalet for at blive tjekket.

Derudover har Evertons manager, Sean Dyche, netop opdateret om sin angribers status.

– Det er for tidligt at sige noget fra et medicinsk perspektiv, men de tidlige tegn er meget gode.

– Han var tilbage ved bevidsthed og talte med vores fysioterapeuter og den medicinske stab, så det er gode nyheder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P