Bundesligaen

RB Leipzig opdaterer på skadet Yussuf Poulsen

Yussuf Poulsen er endnu ikke sin skade kvit, og den danske landsholdsspillers klub, RB Leipzig, giver nu en status.

Yussuf Poulsen i aktion for det danske landshold mod Færøerne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Yussuf Poulsen har siddet ude med en skade i de seneste uger.

Fredag har landsholdsspillerens klub, RB Leipzig, nu givet en ny status på situationen.

Her er der både godt og dårligt nyt, for Yussuf Poulsen bliver heller ikke klar til weekendens kamp – men han bliver formentlig snart klar igen.

– Han bliver ikke tilgængelig i kampen mod Heidenheim, men han vender tilbage til holdtræning søndag, skriver RB Leipzig på det sociale medie X om Yussuf Poulsen.

Der er tale om en muskelskade bagerst i den venstre lår.

RB Leipzig kæmper en indædt kamp for at sikre sig en plads i top fire i denne sæson.

Kampen mod Heidenheim, som Yussuf Poulsen altså misser, spilles lørdag klokken 15.30.

Yussuf Poulsen står i denne sæson noteret for 26 kampe i Bundesligaen, heraf de fleste som indskifter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P