Serie A

Ronaldo vinder retssag – Juventus skylder 146 millioner

Cristiano Ronaldo har fået medhold i retten, hvor han har sagsøgt Juventus for at skylde ham 146 millioner kroner. Retten har onsdag dømt Juventus skyldige i ikke at have udbetalt Ronaldos fulde løn.

Ronaldo i kamp i Saudi Pro League
Foto: Rula Rouhana/Reuters/Ritzau Scanpix

146 millioner kroner.

Det har retten onsdag fundet Juventus skyldige i at skylde fodboldikonet Cristiano Ronaldo.

Det tårnhøje beløb skyldes, at Juventus ikke har udbetalt Ronaldo den løn, han var berettiget til under corona-pandemien.

Derfor har retten givet verdensstjernen medhold i, at de 19 millioner euro, som Ronaldo har sagsøgt klubben for, skal udbetales til portugiseren.

Det er lige knap tre år siden, at Ronaldo tørnede ud for ‘Den Gamle Dame’, og det er dermed en sag, der har nogle år på bagen, som nu ser ud til at få en ende.

Mange italienske medier beretter om sagen, hvor Gazetta dello Sport blandt andre beskriver, at dommen kan risikere at få enorme konsekvenser for Juventus budget i den kommende sæson.

Ifølge mediet har Juventus nemlig ikke budgetteret med den enorme udgift.

Ronaldo nåede at lave 101 mål i sine 134 kampe for Juventus, hvor han spillede fra 2018 til 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P