Serie A

Lazio-profil bekræfter: Forlader klubben til sommer

En af Lazios midtbaneprofiler gennem snart otte år bekræfter, at han til sommer vil søge nye græsgange.

Luis Alberto i duel med Harry Kane i Champions League-kampen mellem Lazio og Bayern München.
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

Han kom til Lazio for snart otte år siden.

Siden har han været et af omdrejningspunkterne på midtbanen, men snart er det slut.

Spanske Luis Alberto, som er vicekaptajn i klubben, bekræfter, at han til sommer stopper i den italienske storklub og vil søge nye udfordringer.

– Jeg forlader Lazio, når sæsonen er ovre. Det er slut, jeg har allerede bedt om at få min kontrakt annulleret og lade vores veje skilles.

– Jeg vil ikke modtage så meget som en krone fra Lazio mere, lyder det fra Luis Alberto til DAZN ifølge Fabrizio Romano.

Om der har været en konflikt mellem spiller og klub er ikke til at sige, men i hvert fald er 31-årige Luis Albertos tid i Lazio snart ovre.

Isaksen lyner i Lazio-sejr over bundprop

Luis Alberto kom til Lazio fra Liverpool i 2016.

Siden da er det blevet til 301 kampe og 51 mål for den italienske hovedstadsklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P