Premier League

Ten Hag storroser offensivspiller: Har aldrig været i tvivl

Antony har langt fra været den succeshistorie, man havde håbet på i Manchester United, men i det seneste opgør mod Chelsea viste brasilianeren nye og lovende takter.

Manchester United-spillerne jubler efter scoringen til 2-3 mod Chelsea
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var store forventninger til brasilianske Antony, da han skiftede til Manchester United tilbage i sommeren 2022.

Det er dog aldrig rigtigt lykkes at bryde lydmuren hos Premier League-storklubben for den 24-årige offensivspiller.

Men måske er Antonys storhedstid i Manchester United nu kommet. I hvert fald høstede brasilianeren store roser efter torsdagens Premier League-kamp mod Chelsea, hvor han spillede bedre end længe set.

Manchester United-manager Erik ten Hag havde overraskende henvist United-stjernen Marcus Rashford til bænken til fordel for Antony.

Og her kvitterede og krydrede brasilianeren en flot præstation med et klasseoplæg til Alejandro Garnachos mål til 2-3. Og det var ikke overraskende for Erik ten Hag, som aldrig har været i tvivl om Antonys niveau.

– Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg har hele tiden vidst, at han er i stand til at spille, som han gjorde mod Chelsea. Det har jeg set ham gøre så ofte i Ajax, fortæller Erik ten Hag og fortsætter:

– Vi har set hans niveau i starten, hvor han havde nogle gode kampe. Derefter er det gået lidt i stå, og vi har kun set topniveauet i glimt – som mod FC Barcelona. Men jeg ved, at han er i stand til at spille på det høje niveau, vi så senest mod Chelsea, så det skal han bare fortsætte med.

2-3-målet på det flotte oplæg fra Antony så længe ud til at blive sejrsmålet for Manchester United, der ellers havde været bagud med 2-0.

Det endte dog i en vanvittig afslutning, hvor Chelseas Cole Palmer scorede to gange – først 10 minutter og derefter 11 minutter inde i dommerens tillægstid – og dermed sejrede Chelsea med 4-3 i et vildt opgør.

Se Antonys flotte assist til Alejandro Garnacho i videoen øverst i artiklen

Ten Hag i United næste sæson: Jeg har ingen tvivl

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P